Besættelsen
af Irak og Palæstina er stadig illegitim og må bringes til ophørStop
Terrorkrigen
Den 8. juni vedtog FNs sikkerhedsråd resolution 1546, som godkender
den amerikansk-britiske plan for at fortsætte besættelsen af Irak
under dække af 'partnerskab' med en 'midlertidig irakisk regering' - den
såkaldte magtoverdragelse pr. 30. juni 2004.
Resolutionen proklamerer
formelt besættelsens ophør og hævder, at 'fuld suverænitet'
vil blive genoprettet i Irak den 30. juni. Samtidig bemyndiger resolutionen en
amerikansk-ledet multinational styrke - på 160.000 soldater - kan tage 'alle
nødvendige skridt' mod 'terrorisme' - det vil sige at den giver grønt
lys for den fortsatte militære kamp mod den irakiske modstandsbevægelse. Resolutionen
er en støtte fra FN og stormagterne i Sikkerhedsrådet - EU (repræsenteret
af Frankrig), Rusland og Kina - til en fortsat kolonisering af Irak og en retfærdiggørelse
af en imperialistisk kolonikrig, som aldrig kan retfærdiggøres. Sandheden
er efter den 30. juni: - 160.000 soldater, mest amerikanske, vil
fortsat holde Irak besat for USA og den amerikanske imperialisme vil fortsat diktere
Iraks økonomiske og politiske anliggender USA har bygget 14 permanente
baser i Irak til støtte for besættelsesmagten - Den ny 'midlertidige
irakiske regering' er (ligesom før den 'regeringsrådet') indsat af
USA og består af håndplukkede amerikanske agenter med en lønnet
agent for CIA og det britiske M16 Iyad Allawi i spidsen - Udover at have
håndplukket disse 'ledere' vil USA have fuld kontrol med den irakiske regering
gennem 100-160 amerikanske rådgivere, som i foreløbig fem år
vil blive tilknyttet hvert eneste ministerium i Irak. Mere end 3000 ansatte på
den ny amerikanske ambassade i Bagdad under ambassadør John Negroponte
vil være det egentlige politiske centrum i det såkaldte 'nye Irak'
'Det nye Irak' vil fortsat være det besatte Irak. Bush har gentagne
gange erklæret at mindst 135.000 amerikanske tropper vil forblive i Irak
til 2006 - og at der vil være amerikanske tropper 'indtil jobbet er fuldført'.
Samtidig søger man at oprette en amerikanskstyret 'irakisk' hær til
at føre borgerkrig mod modstandsbevægelsen og kontrollere civilbefolkningen,
sådan at besættelsesmagternes høje tabstal begrænses.
Ikke bare den danske regering, men også 'oppositionen' med Socialdemokraterne
og De Radikale i spidsen har hilst denne skammelige FN-resolution med begejstring
- og stemt for fortsat dansk militær deltagelse i krigen og besættelsen.
De blåstempler og deltager dermed i Fogh-regeringens krigsforbrydelse. De
har også fået 'blod på hænderne'. Vi opfordrer
den danske antikrigsbevægelse til at afvise denne falske 'løsning'
på den ulovlige krig og besættelse. Sikkerhedsrådets resolution
er i direkte modstrid med FNs charter og FNs formål. Det er en beskidt studehandel
mellem imperialistiske stormagter. Den irakiske modstandskamp vil fortsætte
også efter den 30. juni 2004. Det er kun den, som repræsenterer Iraks
og det irakiske folks virkelige interesser - og den fortjener klar støtte
fra hele den danske og globale antikrigsbevægelse. Den irakiske modstand
er p.t. den væsentligste forhindring for, at USA og imperialistmagterne
kaster sig ud i nye krigseventyr. Samtidig fortsætter den israelske
aggression mod palæstinenserne og ulovlige besættelse af Palæstina.
En ny stor forbrydelse begås mod det palæstinensiske folk af slagteren
Ariel Sharon, der støttes af USA - en forbrydelse, som accepteres af EU
og de øvrige imperialistiske stormagter. Også den danske regering
og det socaildemokratiske 'regeringsalternativ' tier over for dette folkemord. Den
danske og internationale antikrigsbevægelse må øge støtten
til det palæstinensiske folks retfærdige kamp for et frit og uafhængigt
Palæstina og styrke boykotten af Israel - økonomisk, politisk og
på alle områder. STOP TERRORKRIGEN kræver fortsat -
STOP FOR DEN KOLONIALISTISKE OG KRIGSFORBRYDERISKE BESÆTTELSE AF IRAK.
-
ALLE BESÆTTELSESTROPPER SKAL UD! DE DANSKE SOLDATER SKAL HJEM NU!
-
STOP ISRAELS KRIMINELLE BESÆTTELSE AF PALÆSTINA!
- FULD STØTTE
TIL DEN IRAKISKE OG PALÆSTINENSISKE MODSTAND! Således
vedtaget på Stop Terrorkrigens møde i Blågårdens Medborgerhus
i København 15. juni 2004 - End -
|