| USA |
LA 11. januar 2003Af Thomas Koppel
Selv Los Angeles, der ikke har den helt store tradition for massedemonstrationer o. l., oplevede igår endnu en overvældende demonstration mod krigen, som skar sig vej igennem mediemuren og havnede på all forsider (selv om f. eks. L. A. Times gjorde et ihærdigt forsøg på at reducere til 5-15.000 anarkister og ekstreme venstrefløjsere....). Mødet var en politisk og kulturel eksplosion med over 30.000 deltagere af alle tænkelige nationaliteter og kulturer. Det begynder for alvor at vise sig, hvor eminent den amerikanske tradition for folkelig modstand er. Alle tråde samledes i denne manifestation.
Det var for os danske kunstnere bemærkelsesværdigt, at de store kunstnerforbund, ikke mindst forfatterforbundet og det stormægtige skuespillerforbund med en fantastisk tale af Martin Sheen, var utvetydlige og klare i deres fordømmelse af krigen, regimet og dets imperialistiske bagmænd.
Jackson Browne, Saul Williams og andre kunstnere gav deres til at det virkelige Los Angeles viste sit ansigt den lørdag.
Denne tid er farligere og mere utryg end noget nogen af os endnu har oplevet. Men demonstrationens budskab til hver enkelt er, at vi hver især kan forvandle den til en fantastisk ny tid, med inspiration, liv og en helt anden slags tryghed, når vi hver især bestemmer os for at gå med ind i strømmen med hvert vores bidrag. Stort eller lille. Så kan man mærke en anden fremtid, en ny, menneskelig og farverig kultur, og angst fordamper i varmen fra hundredetusinders kollektive sjæl og forvandler sig sig til k'rlighed og solidaritet. Thomas
Se
også Se de fantastiske billedserier fra demonstrationen - den
største antikrigsdemonstration i Los Angeles siden Vietnamkrigen - på - End - |
Selv
om næsten hele holdet af politikere, og med enkelte undtagelser samtlige
autoriserede medier, stadig prøver at holde stand, kan modstanden mod George
Bush og hans krig mod Irak ikke længere holdes hverken nede eller skjult.
Ikke
alene var det de tusind farvers og tusind kulturers gadefestival, med alle slags
trommer, dragter, malerier, papskilte, karikaturer, gadeteatre,hvilket i sig kan
slå benene væk under enhver. Det er det Amerika, der i virkeligheden
bobler lige under den imperialistiske overflade af halv-eller helrådne korporationer
og politikermarionetter: vildt, medrivende, venligt, gavmildt. Det er det Amerika,
som kan gøre Amerika til folkenes ven og søster, ikke deres slaveejer
og bøddel.
Og
det var vidunderligt at se Dolores Huerta fra Hotelarbejdernes Forbund på
blandet spansk/engelsk tale magtfuldt og stærkt om, at det ikke er gulddrengenes
sønner der sendes ud for at dø, det er arbejdeklassens og de fattiges.
Nelson Mandela sendte en hilsen fra Sydafrika, hvori han bekræftede, at
det militær-industrielle komplex i USA er det største problem, verden
står overfor at løse.
På
vej fra de gader, som for lidt siden havde været proppet til randen, kom
vi over en motorvejsbro, hvor nogle aktivister med skilte morede sig med at kommunikere
med de titusinder af biler der strømmede ind under broen her midt i myldretiden.
OK, der var en enkelt fuck finger i ny og næ, og at nogle bare kørte
forbi, men det er ingen overdrivelse, at tre fjerdedele af samtlige biler hilste
ivrigt med hornet og rakte V-tegn ud ad vinduerne.