| USA |
Jimmy Carter og NobelprisenTendentiøst klippet og oversat af Hans Pendrup Agence France Presse, December 10, 2002: Carter
bruger Nobel tale til at angribe Bush krigsplaner imod Irak ------------------------------------
Carters mindre kendte arv Mens alle de liberale lederskribenter hylder Jimmy Carter til ære for hans Nobel fredspris for 2002, vil jeg gerne bidrage med nogle lidt afvigende betragtninger.Dog kun lidt. Jeg er meget glad for at Carter vandt Nobelprisen og mener at den er velfortjent. Jeg glædede mig også over Nobel komiteens subtile tilslutning og den mindre subtile kritik fra komiteens formand, der gjorde opmærksom på forskellen mellem denne tidligere præsident og den nuværende præsident. Selvom kritik af Carter´s præsidenttid ofte har samlet sig om hans angiveligt svage regeringsindsats, så er den triste sandhed, at hans administration var en katastrofe, når det gælder de emner, som han nu er mest kendt for: fred, international lov og menneskerettigheder. Præsident Carter, som blev præsident tidligt i 1977, ikke længe efter at Indonesien invaderede og annekterede den lille østat East Timor, forøgede den militære støtte til det indonesiske diktatur med 80%. Dette udstyr bl.a. i form af OV-10 Bronco counter-incurgency aircraft, der var afgørende i forbindelse med sammendrivningen af store dele af landets civilbefolkning i koncentrationslejre. De fleste af de 200.000 dødsfald, der var et resultat af Indonesiens besættelse, fandt sted under Carter´s administration, for en stor del som følge af denne militære støtte. Carter øgede også militær hjælp til den Kong Hassan II´s marokkanske regering, hvis styrker invaderede dets sydlige nabo, ørkenstaten Vest Sahara, knap et år før den tidligere Georgia farmer trådte i funktion. Carter tilkæmpede sig kongresstøtte til fornyet militærbistand til Tyrkiet, som var blevet suspenderet efter at dets væbnede styrker greb magten i den nordlige tredjedel af republikken Cypern i 1974. Carter lovede at genoptagelsen af støtte ville give Tyrkiet mulighed for tilbagetrækning. Tyrkisk okkupation er imidlertid fortsat helt frem til i dag. Disse tre amerikanske allierede har alle gjort sig skyldige i krænkelse af krav fra FN´s sikkerhedsråd om at de betingelsesløst skulle trække sig tilbage fra disse okkuperede områder. Under præsident Carter nedlagde USA veto imod flere på hinanden følgende FN sikkerhedsråd resolutioner, der pålægger Syd Afrika sanktioner imod apartheid regimet. Carter ignorerede opfordringer fra Syd Afrikas demokratiske opposition om at øve et sådant pres og placerede sig på linje med amerikanske erhvervsinteresser ved at hævde at amerikanske investeringer - inklusive sådanne emner som computere og lastbiler til det Syd Afrikanske politi og militær - på en eller anden måde støttede den retfærdige racejustits og flertalsstyrets sag. (Knap fem år efter at Carter gik af som præsident, pålagde De Forenede Stater Syd Afrika sanktioner med stort flertal fra begge kongressens partier og ophørte med at nedlægge veto imod lignende FN bestræbelser.) Da befolkningen i det afrikanske land, der dengang var kendt som Zaire gjorde oprør imod deres brutale og korrupte diktator Mobuto Sese Seko, beordrede Carter det amerikanske luftvåben at flyve marokkanske tropper ind for at hjælpe med at knuse den folkelige rejsning og redde regimet. Carter sendte militær hjælp til de fundamentalistiske islamisk mujahadiner for at bekæmpe den venstreorienterede regering i Afghanistan i fuld bevidsthed om at det kunne udløse en sovjetisk invasion. Ifølge hans nationale sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski var det håbet, at det ville svække Amerikas supermagt rival at tvinge Sovjet ind i en sådan kontra-revolutionær krig. Denne beslutning ødelagde imidlertid ikke blot meget af Afghanistan, men hele verden mærker dens udløbere i dag. Som præsident modsatte Carter sig palestinensisk statsdannelse, nægtede endog at mødes med palestinensiske ledere, øgede militærhjælp dramatisk til Menachem Begins højre-orienterede regering. Da Israel nægtede at gennemtvinge traktaten til trods for dets stilling som garant, så øgede Carter også dramatisk militær hjælpen til Anwar Sadats stadigt mere repressive ægyptiske regime. Oversættelse: Hans Pendrup ---------------------------------------------------------- Den uværdige Nobel Jimmy Carter får sin
fredspris i næste uge af Tariq Ali På tirsdag flyver den tidligere amerikanske præsident, Jimmy Carter til Oslo for at modtage Nobels fredspris af den fordringsløse (beskedne) cyklist konge af Norge. Hvorfor ham? Hvorfor nu? Og hvad er det virkelige mål med fredsprisen? Da den oprindelig blev indstiftet i 1900, var det Nobelkomiteens klare hensigt, at den skulle tildeles folk, der virkelig tror på fredelige løsninger og ikke-vold. Følgelig var de første prismodtagere Jean Henry Dumont, den svejtsiske grundlægger af Røde Kors og Frédéric Passy, den franske drømmer, der grundlagde the International League for a Permanent Peace. Lignende modtagere opsøgtes og blev fundet i løbet af de næste fire år. ... I 1938 havde kandidatlisten til prisen Hitler og Gandhi i toppen. Valget viste sig at være for vanskeligt for mandarinerne. Prisen gik i sidste instans til the Nansen International Office of Refugees. Komiteens tilføjelse af Hitler forekommer chokerende i dag, men dengang anså mange i Vesten den tyske fører som et bolværk imod bolchevismen. Tidligere var den amerikanske forfatter Gertrude Stein gået ind for Hitler som prismodtager.... I 1938 gjorde Time magazine Hitler til sin "Man of the Year" ... og i England var Geoffrey Dawson, redaktør af the Times ikke i tvivl om, at en engelsk-tysk overenskomst var afgørende for verdensfreden. Komiteen bestemte at hvis Hitler ikke var acceptabel, så var Gandhi det heller ikke... I 1973 var det Henry Kissinger og Nord Vietnam´s chefforhandler, Le duc Tho (som afslog at acceptere prisen i dette selskab); i 1974 var det tidligere israelske terrorist Menachim Begin og vendekåben, den ægyptiske leder Anwar Sadat ... Den rosende anbefaling af Carter bør læses som følger: For beordring af CIA organisering af de mordere, der stod i spidsen for dødspatruljerne i Argentinea, for at træne nicaraguanske kontraer i Honduras og kaste dem ind i en krig imod den sandinistiske regering. For at ekspedere millioner i støtte og oprørsudstyr til det salvadoranske militær og for at sende amerikans personel til at træne salvadoranske officerer i Panama. For at sende den særlige udsending Richard Holbrooke til Sydkorea, hvor arbejdere og studerende krævede demokrati. Holbrooke gav amerikansk opbakning til det sydkoreanske militær og insisterede på at de knuste opstanden. Omkring 3.000 sydkoreanere blev dræbt i marts 1980. For at bemyndige den hemmelige CIA operation i Afghanistan, der førte til oprettelsen af mojahedin og som gav grønt lys for den Saudi-religiøse, ideologiske og finansielle interventions begyndelse under ledelse af Osama bin Laden. For genoprustning af Pol Pot og Khmer Rouge i Thailand efter at de var slået af vietnameserne. For støtte og våbenforsyning til det indonesiske militære diktatur efter den brutale okkupation af Østtimor. For opmuntring af det kristne højres opstigen. Overs. Hans Pendrup -End - |