USA

USA: Offentligheden afviser stadig unilateralismen og en imperialistisk rolle

af Jim Lobe

Common Dreams NewsCenter
April 30, 2003 by the Inter Press Service

WASHINGTON, Apr 29 - Hvis de unilateralistiske høge i præsident Georg W. Bush´s administration har håbet, at den uventet lette militære sejr i Irak ville få den amerikanske offentlighed til at rykke nærmere til deres synspunkter, vil de sandsynligvis blive meget skuffede over den seneste meningsmåling.

Den viser, at store dele af offentligheden synes at være mere på linje med ´det gamle Europa´ - et øgenavn som forsvarsminister Donald Rumsfeld har sat i omløb for at beskrive europæiske lande, der modsætter sig Washington´s stormløb mod Irak - end med de neokonservatives i Rumsfelds omgangskreds.

Mens tre ud af fire af amerikanske voksne siger, at de nu mener, at krigen var rigtig ifølge de mest omfattende meningsmålinger i dag, så afviser stærke majoriteter en mere ensidig eller militært-orienteret rolle for de Forenede Stater i fremtiden og fortsætter med at opfatte FN som den bedste mekanisme til at have med internationale kriser at gøre.

Desuden var næsten to tredjedele af en stikprøve-undersøgelse af voksne enige i påstanden om, at "USA spiller rollen som verdens politibetjent i højere grad end det burde", og kun 12 procent var enige med ideen om, at USA burde fortsætte med at være den ubestridte verdensleder mht. løsning af internationale problemer."

Undersøgelsen, der blev gennemført 18-22 april af the Program on International Policy Attitudes (PIPA) fra University of Maryland med 865 tilfældigt udvalgte besvarere, genspejler stort set resultaterne af andre nylige, men meget mindre omfattende målinger af Gallup organisationen, `Newsweek` og andre mediefirmaer.

"Offentlighedens begejstring for Irak-krigen synes at være i høj grad lagdelt," ifølge Steven Kull, PIPA´s direktør gennem lang tid. "Der er ikke noget vidnesbyrd om en spillover virkning til andre områder. Til trods for den amerikanske sejr i Irak," sagde han, "synes den offentlige mening at være uændret, hvad angår brug af militær styrke, FN, og USA´s rolle i verden," fortalte Kull en nyhedskonference her.

Det mest slående, synes at være den grad, i hvilken offentlig- heden afviser den internationale rolle, som neokonservative høge i Pentagon og vicepræsident Dick Cheney´s kontor har foreslået for de Forenede Stater, i hvilken det ikke hæmmes af internat- ionale mekanismer som FN´s Sikkerhedsråd eller alliancer, i at handle ensidigt, når det skønnes nødvendigt.

Stillet overfor valtet mellem tre muligheder til beskrivelse af den rolle, Washington burde spille i verden, foretrak kun 12 procent den ubestridelige verdensleder-position; 76 procent sagde, "at USA burde yde sin del i bestræbelserne for at løse internationale problemer med andre lande"; mens 11 procent sagde, at Washington burde "trække sig tilbage fra de fleste forsøg på at løse internationale problemer."

Den procentdel, der gik ind for den "ubestridelige" rolle faldt faktisk fra 17 procent, siden et lignende spørgsmål blev stillet i en meningsmåling i juni 2002.

Om muligt endnu mere uventet var svaret på spørgsmålet, om hvorvidt administrationen skulle have forsøgt at få Sikkerhedsrådets autorisation for at gå til militær aktion imod Irak, en forestilling som høgene i administrationen var stærkt uenig i. 88 procent af svarene valge FN-vejen.

"Hvis man snakker med folk i Washington ville man ikke have forventet dette overhovedet," bemærkede I.M. Destler, der er udenrigspolitisk specialist ved University of Maryland. "Det er en så høj procentdel, især når man tager i betragtning, hvordan FN processen har været udsat for så mange angreb af administrationen og i medierne," fortalte han journalisterne.

På lignende vis forholdt det sig, at mens næsten to tredjedele af besvarerne sagde, at Washington burde føle sig "mere frit stillet til at bruge magt uden FN autorisation i fremtiden, så sagde næsten to tredjedele, at de Forenede Stater ikke burde tage den lære til sig.

Forestillingen om, at angrebet på Irak skulle betragtes som et undtagelsestilfælde blev underbygget, når undersøgelsen spurgte, hvad Washington skulle gøre i forbindelse med håndteringen af andre potentielle amerikanske mål, der angiveligt indebærer masseødelæggelsesvåben, det påskud hvormed administrationen retfærdiggjorde sin invasion.

Et solidt flertal af besvarelser - fra 57 procent til 67 procent - sagde at FN, snarere end Washington, burde tage føringen i et betragteligt flertal af besvarelserne - from 57 percent to 67 percent - said at FN, snarere end Washington, burde tage føringen i behandlingen af registrerede trusler fra Syrien, Iran og Nord Korea.

"Jeg mener, at hvad offentligheden i virkeligheden siger er, at ´vi ønsker ikke at gøre det alene´, sagde Destler.

På spørgsmålet om, hvorvidt de Forenede Stater " har retten eller endog ansvaret for at vælte diktaturer", var 57 procent uenige i den begrundelse, som administrationen gik ind for, eftersom ingen masseødelæggelsesvåben er fundet i Irak til dato, mens 38 procent var enige.

Offentligheden synes at tro, at krigen i Irak vil afskrække Iran og Syrien fra at erhverve sig masseødelæggelsesvåben.

Men et stort flertal - 71 procent - mener, at Washington burde forholde sig til Damaskus primært via "diplomati og dialog" snarere end "at presse det med underforståede trusler om militær magt".

Samtidig afviste to ud af tre besvarelser imidlertid ideen om at presse mellemøstlige regeringer, som Saudi Arabien og Ægypten til at blive mere demokratiske, når det blev antydet, at en sådan bestræbelse kunne gøre dem mindre samarbejdsvillige i kampen mod terrorisme. Nogle neo-konservative retfærdiggjorde krigen i Irak til dels ved at hævde, at den ville føre til pres på andre arabiske lande for at demokratisere.

Et flertal i offentligheden er også uenig med høgene, som modsætter sig en rolle for FN i efterkrigs-Irak bortset fra humanitær bistand.

Offentligheden er lige delt på spørgsmålet, om hvorvidt Washington eller FN midlertidigt burde regere Iran og bygge en ny regering. Et lille flertal (54 procent) foretrækker en FN politi-styrke fremfor amerikanske militær-styrker som det instrument, der er ansvarligt for opretholdelse af civil orden, mens 57 procent tror. at FN snarere end de Forenede Stater, burde administrere humanitær bistand og økonomisk genopbygning direkte.

Stillet overfor tre muligheder vedr. det amerikanske militærs rolle, sagde 54 procent, at det burde forblive i Irak og yde sikkerhed, men at FN burde lede bistand og genopbygning. Kun 29 procent sagde, at militæret burde styre alle funktioner, og 14 procent sagde, at militæret burde "trække sig fuldstændig tilbage fra Irak kort efter at krigen er forbi".

Besvarerne blev også spurgt, hvilken af to muligheder, der nærmest afspejlede deres syn på USA´s generelle ansvar. En fjerdedel var enig i den opfattelse, at "vi burde ikke bruge penge på at genopbygge Irak, når vi har så mange problemer her hjemme". Næsten tre fjerdedele var på den anden side enige i, at "det ville være uklogt og umoralsk for USA at vælte den irakiske regering og derefter bare trække sig tilbage".

Og 86 procent sagde, at Washington har "ansvar for at forblive i Irak så længe som nødvendigt, indtil der er en stabil regering", hvor middeltallet for den mest sandsynlige tidsperiode var to år.

Oversættelse: Hans Pendrup

- End -