USA

Øje mod verden:
Den mørke port

Af Chris Floyd

Originalartiklen: Global Eye -- Dark Passage
Information Clearing House

Ikke siden "Mein Kampf er en geo-politisk kajeryster blevet så åbenlyst
proklameret flere år før stødet falder.

Chris Floyds artikel blev skrevet før Irak-krigen, men rummer mange vigtige pointer - og referencer til centrale kilder omkring amerikansk geopolitik.
Overs. Hans Pendrup

Adolf Hitler bekendtgjorde i sin bog fra 1925 uden blusel sine planer om at ødelægge jøderne og iværksætte erobringskrige for at sikre en tysk dominans på verdensplan , længe før han han overhovedet tog magten. Til trods for den slingrende retorik, som han senere betjente sig af, i form af de forskellige PR opspind og midlertidige retfærdiggørelser, der blev fremført for denne eller hin specifikke politik, så kunne den opmærksomme læser af hans nedrige udgydelser have gættet sig til hans intentioner efterhånden som han drev sit land - og verden- ud i en morderisk konfrontation.

På samme måde - metodemæssigt om end ikke helt i sin substans - bliver Bush regimets udenrigspolitik også ført i overensstemmelse med et umisforståeligt blueprint, skrevet for flere år siden, og derefter fornyet få måneder før regimet kom til magten via et retspolitisk kup i december 2000.

Den første version, nævnt i forbifarten her sidste uge, blev konciperet af et hold, der fungerede under den daværende forsvarsminister Dick Cheney i 1992. Den fremlagde en ny doktrin for amerikansk magt i det 21. århundrede, en aggressiv, ensidig tilgang, der ville kunne sikre amerikansk dominans på verdensplan - "om nødvendigt med magt," som en af deltagerne udtrykte det.

Da magthaverne for en tid blev drevet fra regeringsmagten efter 1992, fortsatte de deres strategiske planlægning med finansiering fra det militær-energi-.og
sikkerhedspolitiske apparat og højreorienterede fonde. Det kuliminerede så med en ny gruppe under den meget træffende betegnelse Project for a New american Century (PNAC). Blandt medlemmerne var radikalt højreorienterede medspillere som Cheney, Donald Rumsfeld, Paul Wolfowitz, Zalmay Khalilzad (nu "særlig udsending" til det afghanske protektorat) og andre imperiale aspiranter, der nu er placeret i regeringsmagtens højere lag.

I september 2000 opdaterede PNAC den oprindelige Cheney plan i form af en offentlig tilgængelig rapport med titlen "Styrkelse af Amerikas forsvar". I denne og beslægtede dokumenter blev de tidligere forskrifter gentaget og udpenslet Planerne opfordrede til hidtil uhørte stigninger i militært forbrug, anbringelsen af amerikanske baser i Central Asien og Mellemøsten, omstyrtning af genstridige regimer, militarisering af det ydre rum, ophævelse af internationale traktater, villighed til at bruge atomvåben og kontrol med verdens energi resourcer.

Og det aktuelle handlingsforløb blev klart fremsat: "De Forenede Stater har i årtier søgt at spille en mere permanent rolle i forbindelse med den regionale sikkerhed i
Golfen. Mens den uafsluttede konflikt med Irak udgør den umiddelbare retfærdiggørelse, så rækker behovet for en betragtelig amerikansk tilstedeværelse af magt i Golfen ud over problemet med Saddam Hussein´s regime."

Men Irak er blot et trin på vejen. Iran bliver det næste - faktisk siger Cheney, Rumsfeld og PNAC-holdet at Iran "måske er en langt større trussel" for amerikansk olje hegemoni. Andre nationer vil følge efter, derunder Rusland og Kina. På den ene eller den anden
måde --- med militære midler eller økonomisk dominans, gennem erobring, alliance eller stiltiende samtykke --- så må de alle sættes på plads , og med magt forhindres i at "udfordre vort lederskab eller blot aspirere til en større regional eller global rolle."

Disse tekster har deres oprindelse i magthavernes halv-religiøse kult omkring "amerikansk ekceptionalisme," troen på den amerikanske sjæls enestående og ubesmittede godhed ... naturligvis først og fremmes manifesteret ved nationens
pengestærke elite - og den uforbederlige, metafysiske ondskab, der kendetegner enhver, der modsætter sig eller kritisere elitens retfærdige (og bekvemt selvtilfredsstillende) politik.

De, der stadig er "i vildrede" med Bush regimet´s adfærd behøver blot at se på disse dokumenter for at blive klogere. De har længe været tilgængelige for medierne, der
ukritisk accepterede Bush´s gennemskuelige kampagne-løgne om en "mere
ydmyg udenrigspolitik" ... men som først nu er begyndt at tiltrække sig mere udbredt opmærksomhed, bl.a. i New Yorker magazine i dette forår, og denne uge i the Glasgow Sunday Herald.

Dokumenterne forklarer Amerika´s ubønhørlige march tværs over Afghanistan, Central Asien og snart ind i Mellemøsten. De forklarer Bush regimets ellers
uudgrundelige afvisning af international lov, dets fanatiske optagethed af det såkaldte missilforsvar, dets enorme stigninger i militært forbrug- selv dets antikverede energipolitk, der godkender den fortsatte fortrinsret for olje og gas i verdensøkonomien. (De kan ikke erobre solen eller monopolisere vinden, så der er der ingen profit, ingen mulighed for personlig vinding og geopolitisk magt ved at ved at
efterspore levedygtige alternativer til olje.) Den 11 sept. gav regimet et påskud til i enormt omfang at fremskynde dette offentliggjorte program til global dominans, men de ville have realiseret det under alle omstændigheder.

Så der vil komme krig: enten snart, efter midtvejsvalgene i november, eller --- i det utænkelige tilfælde, at Iraks tilbud om inspektioner bliver accepteret --- da
senere, efter en eller anden "provokation" eller "obstruktion", utvivlsomt i god tid før
præsidentvalget i 2004. Den hykleriske retorik om "befrielse" og "moralsk klarhed"
er kun blår i øjnene på os alle. I baglokalet bruger Bush regimet grovkornede metoder i Mafia-stil, mens det tilskynder modvillige allierede til indskibe sig nu eller gå glip af deres luns af rovet når Amerika -- ikke et "demokratisk Irak" --- fordeler Saddam´s oljefelter: et udbytte som the Economist blandt mange andre i detaljer har
redegjort for i denne uge.

Magthaverne drømmer om imperium. Det vil ikke blot udvide deres midlertidige magt, de tror, at det tillige vil forlene dem med udødelighed. En af deres
fremtrædende guru´er, den Reagan-tro ildpuster Michael Ledeen siger, at hvis
magthaverne afviser "klog diplomati" og "bare fører total krig" for at underkue Mellemøsten, "så vil vore børn synge store sange om os i mange år fremover." Dette vanvid, dette bin-Laden agtige storhedsvanvid, driver nu den fly-kap-rede amerikanske republik --- og verden --- til morderisk omvæltningl.

Det hele er der på tryk - sort på hvidt.

Læs det og brist i gråd.

"Bush Planned Iraq 'Regime Change' Before Becoming President,"
Glasgow Sunday Herald, Sept. 15, 2002

"Foreign Policy Blueprint,"
TomPaine.com, March 2002

"US and the Triumph of Unilateralism,"
Asia Times, Sept. 10, 2002

"George Bush and the World,"
New York Review of Books, Sept. 26, 2002 issue

"The Next World Order,"
The New Yorker, March 25, 2002

"Saddam in the Crosshairs,"
Village Voice, Nov. 21-27, 2001

"Rebuilding America's Defenses,"
Project for a New Century, September 2000

"Statement of Principles,"
Project for a New American Century, June 3, 1997

"Fortunes of war await Bush's circle after attacks on Iraq,"
The Independent (UK), Sept. 15, 2002

"Don't Mention the O-Word,"
The Economist, Sept. 12, 2002