"En stemme på Kerry er en stemme på krig"

WSWS : News & Analysis : North America 14 april 2004

Det følgende er en erklæring fra Socialist Equality Party´s præsidentkandidat, Bill Van Auken som svar på den demokratiske præsidentkandidat senator John Kerry´s
artikel, "En strategi for Irak", der kunne læses i Washington Post d. 13 april.

Hvis han bliver valgt, vil den demokratiske præsidentkandidat senator John Kerry fra Massachusetts fortsætte og intensivere den kriminelle aggression imod Irak og arbejde for at undertrykke den voksende anti-krigsstemning i det amerikanske folk.

En stemme på Kerry vil være en stemme på krig. Det er det umisforståelige budskab afleveret af Kerry selv i en erklæring, der forelå i Washington Post´s redaktionelle spalter tirsdag med titlen, "En strategi for Irak." Han egne ord gør en ende på den falske påstand om, at Bush administrationens politik kan ændres med af valget af en demokrat.

Ligegyldigt hvem, der bliver valgt til præsident i november, " lovede Kerry, "vil vi stå fast" på undertvingelsen og besættelsen af Irak.

Med formuleringen af denne erklæring på et tidspunkt, hvor den amerikanske regering er vædet med almindelige irakeres blod, efter at den har har udløst brutale angreb på tætbefolkdede byområder, og hvor irakiske masser - både Sunni og Shiiter - har demonstreret deres had til den amerikanske kolonis besættelse og deres villighed til at give deres liv for gøre en ende på den, placerer Kerry´s erklæring om ubetinget støtte til den amerikanske aggression ham og hans parti entydigt i rækken af krigsforbrydere og deres medløbere.

"Selvom vi kan være uenige om, hvordan vi gik i krig, så står amerikanere af alle politiske afskygninger sammen om vor beslutning om at sejre, " skriver Kerry. "De
ekstremister, der angriber vore styrker skal vide, at de ikke vil få held til at splitte Amerika eller i at svække amerikansk beslutsomhed, eller i at gennemtvinge en forhastet tilbagetrækning af amerikanske styrker."

Hvor mange løgne kan presses sammen i en enkelt sætning? Kerry´s beskrivelse af den amerikanske befolkning er ondsindet bagvaskelse, og han ved det. Amerikanere står ikke "samen i beslutningen" om at fortsætte og fuldføre en kolonikrig med sigte på at beslaglægge Irak´s oljerigdomme.

Der er massevis af mennesker i dette land, der ikke har nogen sympati overhovedet for regeringens politik, og som er oprørte over drabet på irakiske mænd, kvinder og
børn, såvel som den meningsløse ofring af unge amerikanske soldaters liv.

Millioner har demonstreret i gaderne i protest imod denne krig, og nylig meningsundersøgelser har vist, at næsten halvdelen af befolkningen støtter tilbagetrækningen nu af amerikanske soldater, der besætter dette land.

Mens Kerry nu reducerer uoverensstemmelserne over "hvordan vi gik i krig" til det meningsløse, så var det ikke det, han sagde, da han opstillede til de demokratiske primærvalg. Dengang kritiserede han Bush administrationen for at "vildlede den amerikanske befolkning," hævdede, at han ville ikke være gået i krig, og påstod endog, at han selv var blevet narret, da han stemte for at autorisere en amerikansk invasion - altsamen i et forsøg på at bedrage et demokratiske vælgere med, at han var
overvældende imod krig.

Som Kerry meget vel ved, fik den kandidat som gjorde sig til talsmand for de pro-krigs synspunkter, han nu går ind for - Connecticut senatoren og den demokratiske vicepræsidentkandidat i 2000, Joseph Lieberman - sjældent mere end 10% af stemmerne og i almindelighed langt færre. Hans kampagne brød først og fremmest sammen, fordi han forsvarede en krigspolitik, som det overvældende flertal af demokratiske vælgere gik stærkt imod. Intet kunne tydeligere afsløre nomineringsprocessen som et middel til at føre den amerikanske befolkning bag lyset end modsætningen mellem Kerry´s påståede anti-krigsholdning i forbindelse med primærvalgene og hans utilslørede pro-krigs politik i dag.

Kerry´s afvisning af den irakiske modstand mod den amerikanske besættelse som "ekstremisternes" indslag er en anden foragtelig løgn. Midt i blodbadet i Fallujah, Baghdad og andre byer udgør Kerry´s ordvalg en klar accept af massedrab.

Den demokratiske kandidat erklærer, at hvis amerikanske generaler beder om flere tropper, "så bør vi indsætte dem." Han tilføjer: "Vi skylder vore soldater og marinere at bruge absolut alle midler, vi kan mønstre for at hjælpe dem med at lykkes i deres mission uden at udsætte dem for unødig risiko."

Hvad tænker han på? Det amerikanske militær dræber allerede irakere med F-16 fly, Apache helikoptere, Abrams tanks, missiler og klyngbomber. Foreslår han at midlerne fra Vietnam - B-52´ere, tæppebombning og napalm - skal tages i anvendelse imod irakiske byer?

Kerry´s valg af Washington Post, det halvofficielle organ for Washington´s establishment til at videregive hans løfte om støtte til Irak-krigen er ikke nogen tilfældighed. Da han dukkede op som frontfigur i de demokratiske primærvalg, var det denne avis, der førte an inden for medierne med kravet om, at Kerry tog afstand fra enhver forbindelse til den massive anti-krigs stemning, som han havde forsøgt dreje sig ind på med en kombination af demagogi og påstande om, at han var den eneste
"valgbare" kandidat.

I en leder fra 15 februat erklærede the Post: "Mr. Kerry burde tydeliggøre hvad han tror bør være formålet med at videreføre den amerikanske mission i Irak - og hvilke
militære og hjælpemidler han har tænkt sig at indsætte ... Hvis han skal udgøre et troværdigt alternativ til Mr. Bush, må han forklare hvordan han har tænkt sig at klare de konkrete og farlige udfordringer de Forenede Stater nu er konfronteret med i Irak."

Kerry har vist sig imødekommende. Han har taget hele turen og har så kraftigt, som han kan, taget afstand fra alle de, der går imod denne krig. Hans erklæring stempler uigenkaldeligt hans anti-krigs holdning som politisk illegitim.

Han henvender sig ikke til de, hvis stemmer han henvendte sig til i primærvalgene. De betyder intet. Snarere henvender den demokratiske kandidat sig selv direkte til den herskende elite, for hvem tilbagetrækningen fra Irak ikke er er en udvej. Den er besluttet på at knuse det irakiske folks modstand for at sikre den amerikanske kontrol med Mellemøstens oljerigdomme og at fremme sit mål om globalt hegemoni. Et nederlag for amerikansk imperialisme i Irak ville få katastrofale følger for dens
geo-strategiske og profit-interesser på verdensplan.

Hovedformålet med den demokratiske kandidat´s budskab er, at Bush-administrationen er for inkompetent og præsidenten selv for dum til at blive stolet på i forbindelse med en så vigtig opgave.
Han er på den anden side forberedt på at få jobbet gjort, uanset hvad omkostningerne er i såvel irakiske som amerikanske liv.

Kerry´s erklæring er en tilintetgørende anklage af alle disse liberale og "venstreorienterede" grupper og publikationer, der har insisteret på, at "alle andre end Bush" er den eneste "realistiske" politiske strate-
gi i valget 2004. Deres fordømmelse af alle, der vover at splitte '"anti-Bush stemmen" og deres afvisning af ethvert forsøg på en alvorlig, klassebaseret kritik af demokraterne som "sekteriske" og "doktrinære" fremtræder utilsløret som en principløs og fejg tilpasning til den imperialistiske krigsbande i Washington.

De, der ligesom magasinet the Nation og den radikale guru Noam Chomsky, som støtter Kerry og Ralph Nader, der har skræddersyet sin "uafhængige" kandidatur i overensstemelse med den demokratiske kampagne, er ensbetydende med en afgørende politisk tjenesteydelse til det amerikanske politisk establishment og dets krigspolitik. De må til fulde acceptere ansvaret for konsekvenserne af deres støtte til det demokratiske parti og deres opposition imod udviklingen af en politisk bevægelse af arbejdere uafhængige af to-partisystemet. De kan efter november ikke hævde, at
de ikke vidste, hvad de var ved at gå ind for.

Kerry´s erklæring udgør en alvorlig advarsel. Alle bestræbelse vil blive gjort af begge partier på politisk at tage stemmeretten fra det enorme antal af folk i USA, som modsætter sig krigen i Irak. En tværpolitisk banlysning vil være på plads imod ethvert forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved besættelsen af Irak i sammenhæng med det kommende valg. De, som vedholdende kræver tilbagetrækning af de amerikanske tropper, vil i stigende grad blive stemplet af begge partier som støtte til de irakiske
"ekstremister" og "terrorister", der modsætter sig amerikansk beslaglæggelse af deres land.

Intet kunne tydeligere demonstrere, at kampen imod krig kan kun fremmes i kraft af et afgørende brud med demokraterne og toparti-systemet. Det kræver opbygningen af nye politiske massebevægelser af den arbejdende befolkning, der kæmper for et socialistisk alternativ til militarismens politik og dem sociale reaktion, der deles af demokrater og republikanere.

The Socialist Equality Pary og dets kandidater intervenerer i 2004 valget for at bidrage til at skabe de politiske betingelser for tilsynekomsten af en sådan bevægelse. Vi vil utrætteligt rejse kravet om en øjeblikkelig og betingelsesløs tilbagetrækning af alle amerikanske tropper i Irak, og for at ansvarliggøre de, som konspirerede om at udløse denne aggressionskrig.

Oversættelse: Hans Pendrup

- End -