"Vi er ikke sikre"

Kerrys "urokkelige engagement" i sikring af Mellemøsten

Af Gary Leupp

Information Clearing House - Counterpunch
24 sept. 2004

Kofi Annan, der afløste Ægyptens Boutros Boutros-Ghali som FNs generalsekretær i 1996 (udelukkende som følge af et USA veto imod en ny Boutros-Ghali periode, formentlig som resultat af generalsekretærense støtte til palestinenserne) har i de sidste otte år undgået at komme i modsætningsforhold til den eneste tilbageværende supermagt. Men selv denne lavmælte konfliktsky aristokratiske ghaneser fortalte fornylig BBC at den amerikanske invasion af Irak var "illegal" ...

Størstedelen af verden vidste allerede, at angrebet på Irak var kriminelt, som selv i det mindste nogle af de stolte kriminelle var klar over. Så man kunne forvente, at præsidentkandidaten fra det demokratiske parti (hvis menige medlemmer er modstandere af krigen) her i das Heimatland pligtskyldigst ville nævne dette i sin kampagne prædikener. Men nej, istedet får vi fra John Kerry den (velbegrundede) anklage, at "Bush vildledte dette land i krig," sammen med den (tvivlsomme) påstand, at Massachusetts senatoren har en "plan til afslutning af krigen " i Irak "i løbet af fire år," dvs. på et eller andet tidspunkt under hans præsidentskab efter at have sikret, at det ikke er "et paradis for terrorister." ...

Det ser ud til, at Kerry ønsker at sikre, at hele Mellemåøsten er fri for "terrorister" (som udenrigsministeriet selektivt og egenrådigt definerer dem) som et resultat af de "reformer", han ønsker at gennemføre under det præsidentskab, han så malplaceret stiler efter.

I en artikel offentliggjort i Forward ("et legendarisk navn i amerikansk journalistisk og en hæderkronet institution i amerikansk jødisk liv") fra 27 august med overskriften "Et urokkeligt engagement i reform af Mellemøsten." formulerer denne magtens aspirant endegyldigt sine tanker om regionen, idet han gør det klart, at han forpligter sig til præcist den samme verdensforandrende dagsorden som sin rival. Han begynder med erklæringen, "Over hele Mellemøsten er de Forenede Stater og Israel konfronteret med en række afgørende sikkerhedsudfordringer." ...

Så Kerry- der engang skiltede og irriterede med sin anti-krigs optræden på scenen, lader ikke længere dette budskab lyde, nu hvor det er nyttigt for ham at fremstille sin krigstjeneste i Vietnam som "heroisme"- fortæller i realiteten sine tilhængere:

- Idet jeg melder mig til tjeneste som jeres Commander in Chief, vil jeg stile efter de samme mål som min forgænger. Jeg vil ligesom ham tilbyde urokkelig, ubetinget støtte til Israel i dets konfrontation med palæstinensere, syrere, libanesere, iranere og hvemsomhelst iøvrigt, under iagttagelse af den politiske formålstjenlighed i forbindelse med denne holdning, og i forståelse af, at en afvigende holdning ville betyde politisk selvmord.
Jeg vil betegne arabiske lande, der ikke er fast forbundne med USA, og selv nogle af dem der er det, som fjender eller trusler. Jeg vil gøre det samme med Iran. Jeg vil stå sammen med mine tilhængere i kritikken af Bush's "håndtering" af krigen, men jeg vil ikke udfordre den antagelse, at USA nu bør forandre Irak, således at dets regering er venligtsindet overfor både USA og Israel.
Ikke at gøre dette ... at antyde at vi bare trækker os tilbage og overlader irakere til lokalt opstået ledelse, der kunne tænkes at sætte et spørgsmålstegn ved selve lovligheden af den israelske stat, og/eller insistere på en rolle for Islam i det offentlige liv, der kunne opmuntre anti-Zionisme ... ville skade mit kandidatur.

Kerrys kampagne er tydeligvis påvirkelig for den enormt indflydelsesrige pro-israelse lobby, der primært trækker på kristne fundamentalistiske stemmer i sydstaterne. Men jeg tror ikke at hans (eller Bush administrationens) holdning til Irak i virkeligheden er bestemt af denne lobby og det israelske spørgsmål. Sagen er snarere denne: Hvordan skulle USA i kølvandet på den kolde krig og USA´s tilsynekomst som en eneste (militære) supermagt, der som økonomisk magt er på retur vis-á-vis Europa og Øst Asien håndtere det komplicerede, politisk delte og sårbare oljerige Sydvest Asien?

Washington kunne overlade regionen til dens egen lederes forgodtbefindende (som international lov henstiller, at det gør), eller det kan påtvinge "regime change" sådan som det allerede har opnået i Aghanistan og Irak. Bush politikken har været at ignorere verden, FN, Vatikanet og alle, der noterede sig det indlysende (at invasionen af Irak var ulovlig), og at tryne en håndfuld allierede ind i et betydningsfuldt samarbejde i forbindelse med besættelsen af Irak, og samtidig aspirere til at tilegne sig løvens part af genopbygningskontrakter af hvad den har ødelagt og straffe krigsfjendtlige ved at true med at ophæve Saddam regimets kontraktlige forpligtigelser med dem.

Kerrys politik er at forsone Europa (Rusland, Tyskland, Frankrig) ved at love at opdele den irakiske kage til gengæld for "fredsbevarende" tropper, der vil dele omkostningerne i forbindelse med den fortsatte "globaliserede" besættelse, og at true Syrien og Iran som problemer, der skal konfronteres via konsultationer med allierede. Dette er den nuancerede forskel mellem de to kandidater, der byder på præsidentembedet på vegne af amerikansk imperialisme, der omend tiltrækkende for alle politisk magtfulde støttekredse, der er interesserede i Mellemøsten, repræsenterer rivaliserende fraktioner af et ideologisk forenet herskende to parti system" som de ville sætte pris på at eksportere (under varemærket "demokrati") overfor en kompliceret og modvillig ydre verden.

Gary Leupp er professor of History ved Tufts University, og pofessor i Comparative Religion. Han er forfatter til Servants, Shophands and Laborers in in the Cities of Tokugawa Japan; Male Colors: The Construction of Homosexuality in Tokugawa Japan; og Interracial Intimacy in Japan: Western Men and Japanese Women, 1543-1900. Han er også bidragyder til CounterPunch's ubarmhjertige reportage over krigene i Iraq, Afghanistan og Jugoslavien, imperialistiske korstog.

Overs. Hans Pendrup

- End -