CIA torturens fordækte historie

Amerikas vej til Abu Ghraib

Af Alfred McCoy
(uddrag)

Originalartikel:
The Hidden History of CIA Torture:
America's Road to Abu Ghraib

Torturens perverse patologi

I april 2004 var den amerikanske offentlighed lamslået over TV billederne fra Irak´s Abu Ghraib fængsel, der viste hætteklædte irakere nøgne og anbragt i forvredne stillinger og tydeligt lidende under ydmygende misbrug, mens amerikanske soldater så smilende til. Efterhånden som skandalen bredte sig til forsiderne på de globale medier, forsikrede forsvarsminister Donald Rumsfeld hurtigt kongressen om, at misbrugene blev "forøvet af et lille antal amerikanske militærfolk,", som New York Times kommentatoren William Safire omgående stemplede som "afskum."

Disse fotografier er imidlertid ikke snapshots af simpel brutalitet eller endog vidnesbyrd om brud på "militær disciplin." Det, de vidner om, er CIA tortur-teknikker, der har bredt sig som en uregistreret kræft indenfor det amerikanske efterretningsvæsen i løbet af det sidste halve århundrede.

En analyse af denne historie viser, at CIA i virkeligheden var den ledende kraft i Abu Ghraib under medvirken af militær efterretningstjeneste til støtte for deres opgave. Disse fotografier fra Irak illustrerer også standard forhørsprocedurer, som de følges indenfor hemmelige CIA fængslers Gulag, der har været i funktion over hele verden med udøvende myndighed siden begyndelsen af præsidentens krig imod terror.

Ud fra en historisk synsvinkel er Abu Ghraib skandalen et produkt af en dybt modsætningsfyldt amerikansk politik i forbindelse med tortur siden begyndelsen af den kolde krig. I FN og andre internationale forsamlinger har Washington længe officielt været modstander af tortur og tilhænger af universelle regler for menneskerettigheder. Samtidig har CIA været talerør for sindrige nye torturteknikker i modstrid med disse samme internationale konventioner, af hvilke USA har ratificeret et antal. Under krigen imod kommunismen optog de Forenede Stater nogle af dets mest kritisable fremgangsmåder ... undergravende virksomhed i udlandet, undertrykkelse på hjemmefronten, og fremfor alt tortur i sig selv.

Fra 1950 til 1962 varetog CIA omfattende hemmelig forskning vedrørende tvang og påvirkelighed af menneskelig bevidsthed, der i de sene halvtredsere kostede en milliard dollars om året. Mange amerikanere havde hørt om de mest aparte og mindst vellykkede aspekter af denne forskning ... forsøget med LSD på intetanende forsøgspersoner. Mens disse CIA narko-eksperimenter ingen vegne førte og afprøvningen af elektrochock som teknik kun førte til retssager, viste forskning i sensory deprivation (sanseberøvelse) sig virkelig frugtbar. Faktisk frembragte denne forskning en ny psykologisk fremfor fysisk torturmetode, måske bedst beskrevet som
"ikke-røre" tortur.

CIA´s opdagelse var et gennembrud, den første virkelige revolution i denne grusomme videnskab siden det syttende århundrede ... og takket være nylige afsløringer fra Abu Ghraib og Guantanamo er vi nu alle mere end fortrolige med disse metoder, selv om mange amerikanere stadig ikke har nogen ide om deres historie. Ifølge en omhyggelig undersøgelse blotlægger disse fotografier af nøgne kroppe CIA´s mest fundamentale
torturteknikker ... stressende stillinger, sensory deprivation og seksuel ydmygelse. ...

Ved afslutningen af den kolde krig genoptog Washington sit forsvar for universelle principper, forkastning af torturregimer, deltagelse i verdenskonferencen om menneskerettigheder i Wien i 1993 og , et år senere, ratificering af FN konventionen imod tortur. På overfladen havde de Forenede Stater løst konflikten mellem dets anti-tortur principper og dets torturpraksis. Ikke desto mindre ratificerede kongressen langt om længe denne FN konvention, men med så indviklet konstruerede forbehold, der snedigt undtog CIA´s psykologiske torturmetode.

Mens andre hemmelige agenturer, der var synonyme med den kolde krigs undertrykkelse således som det rumænske sikkerhedsvæsen, Østtysklands Stasi og Sovjet Unionens KGB er forsvundet, så overlever CIA ... dets arkiver er forseglede, det officerer dekorerede og dets koldkrigs forbrydelser glemt. Ved at undlade at afvise agenturets forsvar for tortur og samtidig tilslutte sig en FN konvention, der fordømmer denne praksis lod USA denne modsigelse begrave som en politisk landmine, der er klar til at detonere med så enorm kraft som i Abu Ghraib skandalen.

Alfred W. McCoy ers professor i historie ved the University of Wisconsin-Madison. Han er forfatter til The Politics of Heroin, CIA Complicity in the Global Drug Trade, an examination of the CIA's alliances with drug lords, og Closer Than Brothers, en undersøgelse af virkningen af CIA's psykologiske torturmetoder på Filippinske militærfolk. En mere fuldstændig version af dette essay vil blive bragt i The New England Journal of Public Policy (Volume 19, No. 2, 2004).

Stærkt forkortet og oversat af Hans Pendrup

- End -